top of page

Særudgivelse: Debat om skolens demokrati

  • Mads Rostgaard Andersen, Kasper Sten Krebs
  • Jan 27, 2017
  • 4 min read

Af Kasper Sten Krebs, årg. 2016

Til stormødet fik vi deltagere den fornøjelse at få lidt filosofi præsenteret af Nikolaj Rosvig. Hans pointe var denne (taget fra referatet):

“Vi har personlig frihed og politisk frihed, og ret til at forfølge mål og sige fra overfor andres mål. Et problem er dermed, i hvilken grad vil vi opgive vore egne mål af hensyn til de andre.”

Jeg vil gerne tilføje min egen filosofi til den sidste sætning, som stiller spørgsmålstegn ved hvornår vi skal opgive vores mål af hensynet til andre.


Dette spørgsmål er formuleret som et “nul-sums-spørgsmål”, hvor man antager at, hvis person A’s mål skader person B, kan person A enten:

1) fuldende sit mål og skade person B

2) gå på kompromis med sit mål og “kun” udrette halv skade på person B

3) opgive sit mål og dermed ikke skade person B


De fleste menneskers mål kommer ud fra et behov. Hvis målet er: “Jeg vil gerne score en pige i aften” udspringer det af behovet for at få sex, et behov for at få et sted at sove eller noget tredje.

Når det uheldigvis sker at person A’s mål skader person B, mener jeg at person B har et ansvar for at finde en løsning på, hvordan person A kan få opfyldt sit behov uden at skade person B. Person A derimod har også et ansvar for, at turde fortælle om sine behov samt at være åben overfor nye forslag som kan tilgodese disse behov.

På denne måde kan vi indgå i en konstruktiv dialog om vores samfundsproblemer og forhåbentlig skabe det som populært sagt kaldes “Win-Win-situations”

Af Mads Rostgaard Andersen, årg. 2015

Stormødet er den bærende del af vores demokrati, og mange har gode pointer til de punkter, der tages op. Men når onsdag bliver til torsdag, glemmer vi, at den demokratiske tankegang følger med os. Den er noget vi kontinuerligt må arbejde med for at forbedre det.

Da jeg foreslog dette initiativ, tænkte jeg at det kunne indgå som et led i den debat om demokrati, der lægges op til af os studerende, da det at få pointer og argumenter på papir hjælper os til at huske detaljer og giver os noget at arbejde ud fra. Samtidig forestillede jeg mig at det kunne blive en del af Tidsskriftet, da netop det medie vil kunne agere som platform for debat på en god måde. Derfor tænkte jeg at denne videreføring af debatten på skrift med velargumenterede pointer kunne bidrage til skolens demokrati samt Tidsskriftets virke.

Men har vi overhovedet interesse i at arbejde med vores demokrati på en måde, der strækker sig udover onsdagen?

Selvom der har været utallige forsøg på at forbedre vores demokrati (LUU har forsøgt sig med et metamøde, Marijn fra 5. årgang sidste semester, og senest i onsdags af Nikolaj Rosvig og Mads Stæhr fra 2. årgang), så har jeg på fornemmelsen at de forsøg falder til jorden. Om det så er fordi vi enten ikke har tid til at fordybe os (hvilket er en uforglemmelig faktor på dette sted) eller fordi vi faktisk er ligeglade med at arbejde og videreudvikle vores demokrati, eller noget helt tredje, vil jeg lade være op til jer at bedømme. Jeg vil dog pointere at begge grunde nødvendigvis må være dårlige tegn på hvordan vores demokrati fungerer i praksis og på mere filosofisk plan.


Se mit indlæg som en kraftig opfordring til alle dem, der mener noget om hvordan vores demokrati bør fungerer, til at deltage mere aktivt og længerevarende i debatten. Fx ved at skrive et indlæg til en mulig næste særudgivelse.


Jeg ser frem til kommende debatter og diskussioner.

Af Benjamin Steen Dunk, årg. 2016

Et af de udsagn, der blev kommenteret på onsdag d. 18 januar og videre omformet til en pointe, var udsagnet om, eller ønsket om, mere handling frem for blot at tale om tingene.

Der blev kommenteret på dette i form af den pointe, at det at snakke om tingene og det at handle ikke behøves at være to separate ting.

Altså at vi netop handler når vi taler om tingene og at vi handler igennem vores debatter.

Ikke sagt at en efterfølgende handling ikke er på sin plads eller ej værd at stræbe efter, men vigtigheden i at anerkende den aktive stillingstagende debat som en handling.

Min personlige oplevelse af vores debat i basisgruppen og den efterfølgende på stormødet var at der blev rykket i nogle ting, og at vi alle fik en god omgang træning og indblik i udførelsen af en fælles debat. Det vigtige for mig var ikke så meget om der kom et decideret fysisk resultat ud af dagen, men mere den fornemmelse af at vi rent faktisk rørte ved noget her, at der blev taget fat i et følsomt emne og at der blev gjort det bedste for at behandle det på den mest demokratiske måde - Jeg synes bestemt ikke at intentionerne kan betvivles.

Igår var for mig en af de mest aktuelle onsdage der har været indtil nu i forhold til demokratisk dannelse. Jeg føler at vi fik praktiseret noget som længe har ligget på hylden fordi det er så svært at gå til, og virker så stort og uoverkommeligt, og det føler jeg at vi gjorde både i form af en fælles interesse og et fælles ønske om at vi gerne vil have et levende velfungerende demokrati her på stedet, men også ved at der blev taget fat der hvor der gør lidt ondt - der hvor man virkelig må veje sine ord og tænke ud over sin egen næse, men hvor man samtidig aldrig må opgive sin egen sandhed i frygten for at den bliver affejet.


Så jeg vil gerne sige tak til især Mads Stæhr og Nikolaj Rosvig for jeres mod og velmente intentioner når I tager denne debat op, og jeg føler at vi i fællesskab har lagt et frugtbart grundlag for flere givende og oplysende debatter fremover.


Mange tak.

 
 
 

Comments


Blogindlæg: 

 

Her kan du læse nogle af skriftets blogindlæg!

Sociale medier: 
  • Facebook
  • Instagram
Nyeste indlæg: 
 Tags: 

© 2015 Tidsskriftet Den Frie Lærerskole

bottom of page